Showing results by author "Morten Korch" in All Categories

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kaerligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelaegge hele slaegten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter braendte hans gård ned, og han blev anklaget og faengslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde vaesen, bringer glaede til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.

På det store, smukke gods, Næsbygård, lever godsejer Martin Kaas, hvis eneste barnebarn, den nu 17-årige Martin, er rejst til sin bedstefars fætter i Texas for at lære om kvægavl. Men godsejeren opdager til sin bestyrtelse, at der er krybskytter i godsets skove. Stutteribestyreren på godset, Anker, skriver til sin bror, Thomas, der er politimand, og beder om hjælp. De har på fornemmelsen, at mindst én af krybskytterne må være en stedkendt person, så Thomas forklæder sig som en almindelig landarbejder.

Da den 62-årige Claus Rønne kommer på besøg hos sin brors enke, Kirsten, på Rønneholm, mærker han straks, at der er noget galt. Hans smukke svigerinde modtager ham med fortvivlet tavshed, og heller ikke hendes søn, den unge Wilhelm, ved, hvad hun går og ruger over. På nabogården, Holmegård, er der til gengæld et farligt postyr. Jens Clausen og hans kone Abelone har sat sig i hovedet, at deres eneste barn, den blide Grethe, skal giftes med Wilhelm, men både Wilhelm og Grethe nægter.

Den unge Palle arbejder på en opfindelse, der skal bringe rigdom til den gamle mølle og forhindre, at Møllehuset bliver taget fra hans familie. Men han kommer i kløerne på den udspekulerede ingeniør Karl Thomsen, der har set sig lun på både opfindelsen og Palles kommende brud, Sara, og ikke vil sky nogen midler for at få fingre i dem begge. Men Sara, der som lille kom til gården, har ben i næsen, og hun vil ikke slippe hverken Palle eller Møllehuset for alverdens guld.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej.

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanaeret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet.

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands faetter, og Niels Jervelund, hvis vaesen udadtil ellers kan vaere charmerende, har vist sig at vaere en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slaegtning på Sjaelland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlaegger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vaert. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.

Staerke viljer brydes med hinanden i Morten Korchs roman "Mosekongen". Det store mosedrag, der ligger på herregården Kaerholms jorder, er spaendingspunktet i striden, og det dramatiske opgør mellem de to grupper truer med at knuse det lille samfund. På den ene side står slotsherren på Kaerholm, Claus Munk, som kaemper for at bevare sin faedrene gård, og hvis nevø, Jørgen, er blevet anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. På den anden side står landarbejderne, ledet af Julius Sander, der kaemper for at skaffe landstykker til unge landmaend, der ikke som Munk har arvet jord. Det er en roman om kamp og kaerlighed, kamp om jorden og kamp for retfaerdigheden, som kun Morten Korch kan fortaelle det...

Den 15-årige Martin er enearving til godset Naesbygaard, hvor han bor sammen med sin bedstefar, den gamle Martin. På overfladen ånder alt lutter idyl, men mørke sager rører på sig i den lille landsby ved godset. Fru Helenes søn, Torben, har endnu ikke opgivet at få fjernet den unge Martin og derved selv blive arving til godset. Martin har knyttet et naert venskab til den jaevnaldrende Elice, der bor sammen med sin stedfar, byens smed, som er kendt som en religiøs og godhjertet mand. Elice betror dog Martin, at hendes stedfar er en ond mand, der laver ulovlige forretninger med forvalteren fra godset. Da Martin bliver bortført med krav om løsepenge, er det op til Elice at opklare sagens rette sammenhaeng og få Martin tilbage til Naesbygård. "Naesbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Naesbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Laes også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Naesbygård".

Da den unge Wilhelm Dros vender hjem fra København, er det med tunge skyer haengende over sig. I København har han brugt hele sin pengearv på den smukke og feterede skuespillerinde Lilly Sommer, og da hans fars penge ikke rakte til, lod han sig lokke af spekulanter, der udnyttede familienavnets gode ry og omdømme til at låne penge - penge Wilhelm nu ikke kan betale tilbage. Familiens skib og faderens stolthed, "Niels Dros", står som garant, og Maegler Junge, der ejer en anpart i skibet, truer med at indløse gaelden med det samme. Wilhelms onkel, Konsul Johan Dros, lover at hjaelpe den unge mand på én betingelse: At han gifter sig med Karen Rønne og tager hende med på den skibsrejse, der kan redde familien fra økonomisk ruin. Wilhelm og Karen staevner nu ud på en farefuld faerd, men kan Wilhelm opgive den eksotiske lilje for en bly viol?

Da gamle Jarmer dør, overtager hans søn Palle både den idylliske Møllegård og den dertilhørende mølle, men også den dybt forgældede Piskefabrik. Med alle sine kræfter forsøger han at bringe virksomheden på rette fod igen og gifter sig endda med den bitre, men rige Olga, selvom han elsker den forældreløse Sara fra møllen. Men faderens afskedsord hjemsøger ham. Hvad er det for hemmeligheder, den gamle mand tog med sig i graven? Og hvor passer de mystiske omstændigheder omkring Saras fødsel ind i historien?

Som 12-årig bliver den foraeldreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeaet, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemaendene til. Hans kone derimod er ivrig tilhaenger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte laenges efter noget andet: Han vil vaere købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har laenge fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har naegtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham.

Mellem de to grene af Porseslaegten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslaerlinge. De rødhårede Porser, sømaend, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmaend og konsuler. Nu er der kun to repraesentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfaedre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengaeld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kaerlighed forene de stridslystne Porser?

Morten Korch mestrede om nogen den danske novelleskrivning; de små historier om liv og død blandt jaevne folk. De 14 noveller i "Rasmus Nabo og andre noveller", der alle udkom i aviser og dagblade i årene mellem 1916 og 1952, er taget ud af den virkelighed, han mødte på sine forretningsrejser, sine foredragsture og blandt sine naboer. Hans rørende og morsomme beskrivelser af bondefolk såvel som byfolk er et herligt gensyn med det bedste fra hans forfatterskab. Her fortaelles der med samme livsglaede og lune som i hans største romaner, og figurerne tages under samme kaerlige behandling som i hans berømte Fynbohistorier.

Den første udgivelse af Morten Korchs julehistorier fra dagbladene blev en bragende succes, for ingen formår som Korch at ramme den rigtige, danske julestemningen. Der er en rig variation af mennesker og omgivelser, men overalt er stemningen smuk og lys, vanskeligheder overvindes, og mennesker forsones, så julen kan stråle i sin fulde glans og bringe sit budskab om fred på jord. "Rigtige julehistorier" er en samling af nogle af hans bedste julefortaellinger.

Godset Urup har fået en ny herremand i Major Felden. Han er en brutal og herskesyg herre, og vaerst går det ud over de kønne piger. Den kønne Else, Karl Tygesens kone, kan ikke gå i fred for ham, og en dag overfalder han hende. Else bliver aldrig rigtig i hovedet efter det, men hun liver dog op, efter hun har fået sine to drenge, Tyge og Mogens. Mange år senere arbejder de to brødre begge for Urup. De er begge gode drenge, men dog braender der i Tyges hjerte et inderligt had til godsejeren og hans slaegt. Begge brødre er forelskede i den fattige Bodil, og da godsejerens søn forsøger at forbryde sig mod hende, slår den hidsige Mogens ham ned. Mogens må nu flygte fra Urup, og Tyges had slår ud i lys lue.

Efter det sviende nederlag til England i 1807, går Danmark og Frankrig i alliance. De spanske tropper under Napoleon bliver sendt til Danmark, og til Odense ankommer 3.000 soldater. Byen emmer af nysgerrighed over de fremmede, og mangen en ung kvinde får hjertekvaler ved synet af de unge, smukke mænd i deres uniformer. Også hos familien Mortensen i købmandsgården betyder den spanske hærs komme store omvæltninger.

"Jeg har altid søgt at vise laeserne det smukke og gode i tilvaerelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilvaerelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjaelper mennesker, som lever i hverdagen, til at baere deres byrder."

I "Udvalgte historier fra Jul i Hjemmet" skriver Morten Korch endnu engang om den søde juletid. Om forventningens glaede, juleskaeret fra de levende lys og kaerlige blikke, men også om forbitrede sjaele, der langsomt tør op, og om mennesker, for hvem juletiden var koldeste tid på året, indtil nogen tog dem om hjertet. Faelles for dem alle er Morten Korchs berømte lune og stille tiltro til sine medmennesker.